Jeg griber om min mave - og ind.
Ser fortrængninger sidde tæt sammen.
De kigger måbende på mig.
Troede nok aldrig, jeg ville komme efter dem.
Men nu kom jeg.
Jeg tager dem alle.
En for en.
Hiver og strækker dem ud. Skiller dem ad. Kigger på dem.
De er tavse. Men jeg føler dem alle.
Nogle er kolde. De føles hårde og uløselige.
Andre er varme.
Det må være dem, der sad allerbagerst - og lunede sig ved varmen fra de forreste.
Mange er klemte. Meget klemte.
De antager andre forme, idet jeg får dem skilt ad.
De skal ses for at forsvinde.
Idag ser jeg.
3 kommentarer:
De dage, hvor man bare sidder helt stille og kigger. Dem har jeg også en del af for tiden.
"Idag ser jeg" - sejt skriv, du. Dér.
(hvad kalder man dig egentlig på disse kanter?)
- og knus :-)
- never mind. Så lige dit svar til mig i indlæg 1 - Proxy, it is :-)
Jeg kigger ind - og prøver at se. Det har jeg ikke gjort længe - men nu trænger jeg... Og nu har jeg ro.
Så jeg prøver - ja...
Knus tilbage til dig :-)
Send en kommentar